Da ikke alle hingste skal være hingste – eller er egnede til det er kastration en nødvendighed. Vallakken bliver langt nemmere at håndtere i dagligdagen og får mulighed for et bedre og mere socialt liv i flokken. Kastration kan i teorien ske så snart begge testikler er faldet ned i pungen. De fleste hingsteføl fødes sådan eller testiklerne falder ned i løbet af de første leveuger. En så tidlig kastration er dog ikke hensigtsmæssig af hensyn til føllets immunforsvar. De fleste vælger at kastrere når hingsten er mellem 1 og 3 år. Jeg finder det mest hensigtmæssigt i det forår hvor hesten fylder 2 år.
Jeg udfører i reglen kastrationen på stående sederet hest. I nogle tilfælde eller efter aftale med ejeren kan liggende kastration i fuld bedøvelse også være en mulighed. Da man ved stående kastration efterlader et åbent sår, der skal hele indefra er det vigtigt at hestens omgivelser er tørre og "rene." Det vil sige at foldene ikke skal være for mudrede og ikke for støvede og det er vigtigt at undgå fluer. Derfor byder forår og efterår på de mest optimale betingelser for den nykastrerede vallak. I de første 2-3 uger efter kastrationen må man forvente at vallakken hæver op i forhuden og det er derfor vigtigt at den kommer ud og bevæger sig. Allerbedst i den unghesteflok hvor den er vant til at lege med de andre eller ved at du motionerer den ved at lukke den løs på ridebanen eller lignende.